Kunstværker skabes med QR-koder og iPads
Klient
Ribe Kunstmuseum.
Medier
iPads.
Dato
Februar 2012.
Opgaven
Ribe Kunstmuseum har længe haft et ønske om at gøre kulturarv og
kunst tilgængeligt for mennesker, som ellers sjældent går på museum
- og at gøre det på en fængende måde, som giver dem lyst til at
komme igen. Museet ønsker især at gøre kunst underholdende og
vedkommende for udviklingshæmmede i alderen 15-25 år.
Løsningen
"BeArt" giver museumsgæster mulighed for at trække elementer fra
malerier over på en iPad og sammensætte dem til nye kunstværker.
Som gæst fotograferes man foran et grønt klæde, som efterfølgende
klippes væk, så man fremstår som en påklædningsdukke. Så scanner
man QR-koder ved de forskellige malerier. Når en kode scannes,
overføres centrale elementer fra det pågældende maleri til et
galleri på gæstens iPad. De indsamlede elementer som dyr, møbler og
mennesker kan så klippes sammen til et nyt værk. Som et vigtigt
efterspil til den kreative proces kan det færdige kunstværk printes
ud, sættes i en guldramme, og vises frem til venner og familie. Det
er med til at skabe varige relationer mellem gæst, museum og
kunstværk.
Kompetencer
Konceptudvikling, softwareudvikling, usability, illustrationer
og grafisk design.
.