Til forsiden
.

Unge udviklingshæmmede skaber guldaldermalerier på iPads

På Ribe Kunstmuseum kan psykisk udviklingshæmmede nu konstruere deres egne malerier ved hjælp af QR-koder og iPads. Målet er at gøre kunst underholdende og vedkommende for nye målgrupper.

Ribe Kunstmuseum har opfundet en ny måde at formidle kunst på til udviklingshæmmede i alderen 15-25 år. Løsningen "BeArt" giver museumsgæster mulighed for at trække elementer fra malerier over på en iPad og sammensætte dem til nye kunstværker.

- De museumsgæster som ikke kan udtrykke sig mundtligt eller skriftligt, har fået et værktøj, de kan udtrykke sig i gennem og fortælle historier med. Det er en sjov og håndgribelig måde at beskæftige sig med kunst på, siger Morten Kamp Schubert, Projektchef fra firmaet Digitales, som har samarbejdet med museet om udviklingen af BeArt.

beart1

Verden fra eget perspektiv

Som gæst fotograferes man foran et grønt klæde, som efterfølgende klippes væk, så man fremstår som en påklædningsdukke. Så bevæger man sig rundt på museet og scanner QR-koder ved de forskellige malerier. Når en kode scannes, overføres centrale elementer fra det pågældende maleri til et galleri på gæstens iPad. De indsamlede elementer som dyr, møbler og mennesker kan så klippes sammen til et nyt værk.

- Udviklingshæmmede ser ofte verden fra deres eget perspektiv, og derfor bliver kunst først spændende, når de selv er en del af det. Med BeArt bliver kunsten forståelig, og brugerne kan skabe de billeder eller lige præcis den historie, de har lyst til, siger Ingeborg Bugge, Museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum.

Hun har længe haft et ønske om at gøre kulturarv og kunst tilgængelig for mennesker, som ellers sjældent går på museum - og at gøre det på en fængende måde, som giver dem lyst til at komme igen.

beart2

Som et vigtigt efterspil til den kreative proces kan det færdige kunstværk printes ud, sættes i en guldramme, og vises frem til venner og familie. Det er med til at skabe varige relationer mellem gæst, museum og kunstværk. 

Brugerdreven innovation

Udviklingshæmmede unge fra botilbuddene Rabu og Ribelund har bidraget til udviklingen af løsningen gennem flere workshops.

- Det er nyt at involvere udviklingshæmmede unge direkte i udviklingen af digitale museumsløsninger, og de unge gik til udfordringen med stor interesse og nærvær. Det gav os langt bedre forståelse for potentialet i at anvende teknologiske medier i museums formidlingen til disse børn og unge, siger Ole Sejer Iversen, Professor fra Århus Universitet, som har været involveret i designet af iPad løsningen.

Ole Sejer Iversen forsker i børn og unges anvendelse af teknologi, og han mener, udviklere af teknologiske løsninger og formidlingsprojekter kan få stor gavn af at inddrage børn og unge med særlige behov direkte i udviklingsprocessen - frem for at præsentere dem for færdige løsninger, som måske skyder forbi målgruppens interesseområde og egenskaber.

beart3

I januar finpudses de sidste detaljer og personalet øver sig på at bruge programmet, som det vil være muligt at prøve fra 1. februar 2012. Der skal være personale til stede til at hjælpe med BeArt, så interesserede institutioner og andre grupper af gæster skal bestille tid på forhånd til at prøve BeArt.

Fakta

BeArt er støttet af Kulturarvsstyrelsen med 500.000 kroner. Projektet er udviklet i samarbejde mellem Ribe Kunstmuseum og Digitales samt gennem workshops med seks udviklingshæmmede fra boinstitutionerne Ribelund og Rabu.

BeArt kan opleves fra 1. februar 2012.

Kontakt

Morten Kamp Schubert
Konsulent og Strategichef

Telefon: +45 9934 9971
Mobil: +45 4244 6244
E-mail: mks@digitales.dk
.
.

Andre nyheder

  • Kulturhistorie på iPads

    Livet som herremand og bonde kan fremover opleves gennem en ny formidlingsløsning på Try Museum.
    Læs mere
  • Digitales får første kunde i Paris

    Digitales og SHRPA skal udvikle website, mobilsite og visuel identitet til Maison Du Danemark - Danmarkshuset i Paris.
    Læs mere
  • Strategisk samarbejde med Aalborg Søfarts- og Marinemuseum

    Museet indgår et strategisk og kreativt samarbejde med Digitales' søsterfirma SHRPA i forbindelse med en repositionering af museet i 2012.
    Læs mere
.
.
.